Tilbud af høj kvalitet

Der har på det seneste været en debat om den stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere, så jeg spurgte kontorchef Knut Rotting fra Beskæftigelses-formynderiet om, hvad der bliver gjort for at løse problemet:

“Vi gør selvfølgelig alt, hvad vi kan. De arbejdsløse akademikere er omfattet af nøjagtig de samme gode og præcise regler som alle andre arbejdsløse. De skal bare henvende sig på det nærmeste jobcenter, hvor de vil få udleveret alle de nødvendige blanketter og formularer, og det bliver afklaret, hvilken matchgruppe de tilhører. Inden der er gået fire hverdage, skal de så henvende sig hos ydelsesservice. Hvis de har husket at medbringe alle de nødvendige blanketter og formularer, vil det blive afklaret, om de har ret til dagpenge eller kontanthjælp. Efter en måneds tid vil de så blive tilbudt en samtale med en vejleder, så det videre forløb kan blive afklaret. De vil så blive tilbudt et jobsøgningskursus, hvor de lærer at beskrive deres kompetencer, og kursets leder bliver afklaret om deres kvalifikationer. Efter et par måneder vil de få et tilbud om at deltage i en jobklub, så det kan afklares, om de reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet, eller om de har modtaget offentlige ydelser med urette. Hvis de stadig ikke har fundet arbejde, vil de få tilbudt en samtale med en jobkonsulent, som derved bliver afklaret om deres kvalifikationer. Jobkonsulenten skaffer dem så i løbet af et par måneder et tilbud om virksomhedspraktik hos en arbejdsgiver og sørger for, at de nødvendige blanketter og formularer bliver udfyldt. Arbejdsgiveren får så den arbejdsløse stillet gratis til rådighed og bliver afklaret om, hvorvidt den arbejdsløse har tilstrækkelige kompetencer til eventuelt at blive ansat med løntilskud bagefter. Det kræver dog, at klienten har været arbejdsløs i mindst 6 måneder.

Hvis den arbejdsløse skulle være utilfreds, er det muligt at klage på de dertil beregnede blanketter og formularer. Jeg vil så personligt afvise klagen i løbet af et par måneder. Som ulighedsminister Tøger Isbjerg ganske rigtigt siger, er et arbejde ikke nogen ret, men noget, som man skal gøre sig fortjent til!”

3 kommentarer

Gemt i satire, Uncategorized

3 Kommentarer til Tilbud af høj kvalitet

  1. ghettodjoe

    Rettelse:

    Kontorchef Knut Rotting har gjort mig opmærksom på
    at de arbejdsløse skal henvende sig til ydelsesservice senest to (og ikke fire) dage efter at have tilmeldt sig på jobcentret.

    Jeg beklager fejlen

  2. Så sandt som det er skrevet ,-)
    Drilleren;-)

  3. Pingback: Social genopretning tak! | Ghettodjoe's Blog

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s